Ortofon anbefaler ikke brugen af opløsningsmidler af nogen art til rengøring af hverken pladens overflade eller stylus. Hvis det er nødvendigt, kan plader vaskes i lunkent demineraliseret vand med en smule sulfonisk sæbe. Fjern forsigtigt støv fra pladeoverflader ved at bruge en fin antistatisk børste eller klud før hver brug.
Brugen af opløsningsmidler på stylus og nålearm kan beskadige stylus-cementen; indvendige dele af pickuppen kan blive alvorligt påvirket af opløsningsmidler. Ortofon-aftersales vil ikke være gyldig i tilfælde, hvor en sådan behandling har forårsaget funktionsfejl.
For rengøring af stylus, brug den medfølgende fiberbørste et par gange langs nålearmen i stylus' retning, hver gang du spiller en ny plade eller skifter side.
Pleje af plader bør også udføres regelmæssigt og er af afgørende betydning for at forlænge levetiden og tilstanden af stylus. På grund af dette kan en pladerensningsmaskine overvejes for nemmere og mere effektiv pladerengøring.
Nålebeskyttelsesskærm
Nålebeskytteren til MC A95 er designet til nemt at kunne fjernes og monteres uden at risikere kontakt med den skrøbelige nålearm.
For at undgå utilsigtet skade på stilus eller nålearm, bedes du montere den medfølgende nålebeskytter på pickup'en, når den ikke er i brug. Nålebeskytteren bør også være påsat under montering eller afmontering af pickup'en.
Som illustreret ved tegningen nedenfor kan nålebeskytteren let fjernes ved at gribe siderne med tommel- og pegefinger, vippe nedad og trække lige langs pickup'ens retning. Montering af nålebeskytteren sker naturligvis ved den omvendte bevægelse: hold nålebeskytteren skråt, skub den på plads, og vip den op som angivet med pilene.