Lyden af nostalgi

Hvad er
Mono pickupper?

Genopliv Minderne

True Mono
Pickupper

Der er noget unikt fængslende ved mono plader. Før stereo blev normen, var mono standarden for at fange essensen af lyd fuldt ud. Hvert enkelt tone var skabt til at levere en samlet lytteoplevelse, rig på tekstur og følelse.

Historien om indspillet musik på grammofonplader spænder over et århundrede. Mange musikelskere har stadig mange mono plader i deres samlinger.

Enkel og kraftfuld

Hvad er mono-lyd?

Mono, kort for monofonisk lyd, var standarden for lydoptagelse, før stereoteknologien opstod. I modsætning til stereo, som bruger to kanaler for at skabe en fornemmelse af rum og retning, er mono afhængig af en enkelt kanal. Dette giver en samlet, fokuseret lyd, hvor alle instrumenter og vokaler er blandet sammen.

Før 1960'erne blev næsten al musik optaget i mono. Det var en enklere, men alligevel kraftfuld måde at fange essensen af en optræden på. Selv da stereo overtog, fortsatte mange lydentusiaster og samlere med at værdsætte klarheden og samhørigheden i mono lyd, især for genrer som jazz, blues og tidlig rock and roll.

Ny og forbedret skærehoved fra Ortofon

Æraen af højfidelitets
lydgengivelse

For mere end et halvt århundrede siden, fra begyndelsen af 1940'erne, begyndte moderne vinyl at tage form og ligne det, du kender i dag.

Båndoptageren havde gjort sit indtog i studierne, og skæringen blev foretaget på en cellulose-nitratlak med en safirskærer, mens den V-formede rille blev standard via et lateralskåret mono-signal. Ortofon bidrog væsentligt til processen ved at udvikle og producere et nyt, forbedret skærehoved i 1946. Dette skærehoved gjorde det muligt at opnå en øvre frekvensgrænse på 14kHz, langt over den tidligere grænse på 8kHz. Dette åbnede døren til æraen med højfidelitets lydgengivelse.

Pladerne fra de tidlige 1940'ere var grove rille-schellakplader, og afspilning blev udført med både mekaniske og elektroniske "pickupper" under et ekstremt højt nåletryk. Mange pickupper anvendte en safir Stylus, og for de plader, der blev fremstillet i denne periode, blev en sfærisk nåletype med en rundingsradius på 65µm anset som det ypperste.

Introduktion af mikro-rille vinylpladen

Den første serie af Moving Coil pickupper

Det var en tidskrævende proces at lancere denne nye pladetype: Det krævede et nyt og forbedret materiale (som blev kendt som det, vi nu kalder vinyl), nye skærehoveder, nye optagelser der kunne dække en hel pladeside, og nye pladespillere der kunne køre ved 33 o/min. Endnu vigtigere var det nødvendigt med nye letvægts tonearme og pickupper for markant at sænke de over 100 grams nåletryk, der tidligere var almindeligt på 78 o/min shellak.

I 1948 lancerede Ortofon den første serie af Moving Coil pickupper.

Ortofon MC Cadenza cartridge displayed on a turntable with vinyl records in the background

2024

Ortofon MC
Cadenza Mono

"Den (MC Cadenza Mono - Red.) vil opfange de musikalske skatte på dine mono LP'er med større troskab end stereo pickupper, selv langt dyrere modeller."

- Alex Halberstadt, Stereophile

2MR cartridge displayed on a turntable with a loudspeaker in the background

Hvorfor vælge Mono i dag?

Den perfekte match

Når du afspiller en mono plade med en stereo pickup, kan forskellige ufuldkommenheder som crosstalk, støj, fasefejl, sporingsfejl, antiskating og forvrængning føre til en ustabil og delvist uklar lyd i de to kanaler. Men ved at bruge en mono pickup elimineres disse problemer ved at producere et enkelt signal, der sendes til begge kanaler. Dette resulterer i en mere kraftfuld og stabil lyd med større fylde.

MC A Mono cartridge displayed on a turntable with vinyl records in the background

Upåvirket af vertikal bevægelse

Fordelen ved
en mono pickup

Brugen af en mono pickup har den ekstra fordel at den ikke påvirkes af vertikale bevægelser, såsom den klemmeeffekt der opstår, når nålen skubbes opad i smalle riller. Den reducerer også påvirkningen af støv, snavs og slid, hvilket fører til en renere og mere støjsvag gengivelse af mono pladen.

Disse fordele kan ikke opnås alene ved brug af en mono switch.

2M Mono SE

Afspil både gamle og
nye mono-plader

Udgivelsen af Beatles mono boksen i september 2014 markerede et bemærkelsesværdigt øjeblik inden for mono audio. Ortofon 2M Mono Special Edition pickup blev omhyggeligt designet som en hyldest til Mono Beatles albumerne. The Beatles har en særlig plads i mange musikelskeres hjerter, og Ortofon er beæret over at sikre høj-kvalitets, moderne afspilning for Mono Box Set. I vores engagement for at støtte og omfavne mono-kulturen, er Ortofon stolt af at levere en lydoplevelse, der ærer denne betydningsfulde musikalske æra.

Leif Johannsen, Ortofons Chief Officer of Acoustics and Research, afslører historien bag MONO pickupperne og præsenterer 2M MONO SE, den ene MONO pickup til at afspille alle gamle og nye mono-plader, der findes, inklusive den nyeste “The Beatles: The 22 Singles Collection”, udgivet den 22. november 2019.

A, AD og C modeller

Mono typer

De tre modeller: A, AD og C blev udviklet omkring den samme generator, som stadig bruges i vores SPU CG pickupper i dag. A-typen var en robust standard pickup med lav følsomhed og et højt anbefalet nåletryk: op til 15 gram på grove 78’er-riller og 7 gram på mikrorillede 33’ere. AD-typen blev lavet udelukkende til Ortofon A 212 tonearm og havde en drejbar halsring, der gjorde det nemt at skifte mellem 78 og 33 rpm. Denne model var også et robust design, der kunne håndtere op til 10 gram på 33’ere. Den sidste pickup i serien, C-typen, var designet til professionel brug og kunne køre med et nåletryk på 3 gram på 33’ere.

Stereo vs. Mono plader

Forskellene
i rilletyper

En stereo-plade indeholder venstre-højre information på de to modsatte rillevægge, der er vinklet ved +/-45 grader, som det ses i figuren. Når rillen skæres på denne måde, efterlader det os med en kompliceret form med både lateral og vertikal information, som en stereo pickup er i stand til at aflæse. En mono-plade indeholder kun ét signal svarende til venstre+højre, som er skåret i lateral retning, så der er ingen vertikal information.

  • Den Mono Microgroove

    Den mono mikrorille geometri er forholdsvis let at forstå, da den kun skal indeholde ét signal. Dette signal er kun skåret i den laterale dimension, hvilket betyder, at den V-formede rille har konstant bredde og dybde. Rillevinklen på V-formen vil variere lidt fra plade til plade, men vil altid være tæt på 90 grader. Den øverste bredde af rillen vil, ifølge de forskellige standarder, have en minimumsdimension for at sikre, at afspilningsnålen kan sidde komfortabelt inde i rillen. Gennem årene har denne minimumsbredde varieret på grund af skiftende standarder, men har altid været tæt på 50 µm indtil midten af 1960'erne. De nyeste standarder fra 1980'erne blev revideret for en minimumsbredde ned til omkring 30 µm. Dette gav en samlet standard, der svarede til minimumsbredden på stereo plader.

  • Bundrille radius

    Vedrørende rillens bundradius kunne gamle mikroriller fra omkring 1950 nærme sig 15 µm eller endda være større, hvis pladestamperen blev brugt for længe. Sådanne plader skal kun afspilles med en pickup med en sfærisk 25 µm stylus, ellers er der risiko for, at stylus rammer bunden og forårsager ringe lydkvalitet. Fra omkring midten af 1950'erne blev bundradiusen reduceret til omkring 8 µm, hvilket svarer til IEC98-standarden fra 1958, hvor 7,5 µm er angivet som maksimal radius. Senere, frem til stereoalderen, blev denne yderligere reduceret til 4 µm. Bundradiusen er en af de vigtige faktorer, der bestemmer, hvilke styli der vil afspille pladen tilfredsstillende, som det kan ses på tegningerne nedenfor.

  • Spherical styli var almindeligt brugt frem til begyndelsen af 1960'erne, særligt til plader fra mikrosporens første 15 år. Men det er ikke et krav at anvende en spherical stylus til monoafspilning. Faktisk kan elliptiske og line contact styli være yderst fordelagtige til mono-plader fra midten af 1950'erne og frem. Især line contact styli giver forbedret høj frekvensområde takket være deres slanke form og reducerer effektivt forvrængning forårsaget af klem-effekten i smalle højfrekvensspor. For eksempel bruger SPU Mono og SPU CG25 Di MkII en 25µm spherical stylus.

  • Hvis du vil forbedre afspilningen af en gammel mono-plade, anbefales det at bruge en anden Stylus end den originale 25 µm sfæriske Stylus. En 18µm sfærisk Stylus eller, endnu bedre, en elliptisk eller line contact Stylus, kan give bedre lyd. Disse diamantprofiler forbedrer Stylusens evne til præcist at gengive pladens inskription med flere detaljer.

    Det er værd at bemærke, at når et korrekt justeret stereo-skærehoved anvendes til at skære en mono-plade, er resultatet det samme som ved brug af et mono-skærehoved, så længe signalet er identisk i begge kanaler. Valget af skærende Stylus bør også sikre dybe og brede riller, så brugere, der foretrækker en traditionel 25µm sfærisk Stylus, fortsat kan afspille deres mono-plader.

    For eksempel indeholder 2M Mono-modellen en 18µm sfærisk Stylus til optimal mono-lyd.

  • LP'erne i The Beatles in Mono boksen er ifølge GRAMMY®-vindende ingeniør Sean Magee fra Abbey Road Studios blevet skåret med en minimum rillebredde på 60 µm. Denne type rille gør det muligt for de fleste moderne mono pickupper at fungere problemfrit. For at få mest muligt ud af rillerne vil en line contact type som Fine Line på MC Cadenza Mono eller Shibata på den specielt udviklede 2M Mono SE være perfekt. Line contact stylus bruges i MC Quintet Mono, MC Cadenza Mono og 2M Mono SE.