Vi anvender moderne måleteknikker, når vi kontrollerer det færdige produkt.

Ortofons kvalitetskontrol af testkæden

For at sikre kvaliteten og konsistensen af Ortofons målesystem, udføres der ofte en Measurement System Analysis (MSA).

For at sikre, at kvaliteten af testsystemet og dets ydeevne er i overensstemmelse med Ortofons krav og specifikationer, implementeres nødvendige justeringer og forbedringer af testsystemet konsekvent.

MSA er et specialdesignet eksperiment, der har til formål at identificere de komponenter, der er ansvarlige for at skabe variabler i målingen.

Som enhver anden industriel teknologisk proces kan processen med at opnå måledata variere, og dermed kan der opstå nogle målevariationer. Ved at anvende MSA er Ortofon i stand til at:

  1. evaluere testmetoden
  2. evaluere måleinstrumentet
  3. evaluere hele processen med at opnå målinger

Dette sikrer integriteten af de data, der anvendes til kvalitetsanalyse. Endelig kan Ortofon forstå implikationerne af målefejl for beslutningsprocessen, uanset om det drejer sig om produktudvikling eller testproces.

MSA er et vigtigt element i Six Sigma-metoden, der er et kvalitetsstyringssystem.

Ved at anvende MSA kan effektiviteten af både udstyr, operationer, procedurer, software og personale analyseres. Dette påvirker tildelingen af et tal til en målekarakteristik. MSA omfatter følgende:

  1. Valg af den korrekte måling
  2. Vurdering af måleinstrumenter
  3. Vurdering af teknologiske processer
  4. Vurdering af hele måleinteraktionerne
  5. Beregning af måleusikkerhed for de enkelte måleinstrumenter og/eller målesystemer

Faktorer der kan påvirke målesystemet inkluderer, blandt andet:

  1. Udstyr: måleinstrumenter, kalibrering, Headshell, etc
  2. Personale relateret: operatører, uddannelse, træning og færdigheder, omhu
  3. Proces: testmetoder, specifikationer
  4. Prøver: materialer, genstande der skal testes, etc
  5. Miljø: temperatur, fugtighed, konditionering, forkonditionering